tirsdag den 10. marts 2009

Finito...

Sådan - så er Ting 23 ekspederet, og missionen er fuldført.
Det har været ganske lærerigt at deltage i forløbet og evalueringen er nu sendt til 'læreren' - tak for denne gang.

fredag den 20. februar 2009

Ting 22 - Wikipedia

Det var også én af de nemme, og måske på denne opgave, at man kan fornemme at 23 Ting har nogle år på bagen. For hvem bruger ikke af og til Wikipedia bl.a. i udlånet?
Pt har jeg dog ingen planer om selv at skrive til Wiki'en.
Så nu kan Ting 23 bare komme an...jeg er klar!

tirsdag den 10. februar 2009

Ting 20 + Ting 21

To af de nemmere ting. Podcast hurtigt klaret, valgte Filmland som i vejledningen, ingen problemer overhovedet, så derefter videre til Google Docs.
Marianne S. havde røbet i hendes blog, at hun havde oprettet et dokument, som hun havde valgt at dele med mig - lidt af en gulerod, når man nu er lidt nysgerrig!
Kendte ikke denne funktionalitet i Google i forvejen, men det er da smart - og Mariannes dokument blev fundet (tak til marianne ;))
Et nyt dokument blev oprettet, og dette vigtige dokument valgte jeg at dele med - Marianne!
Så nu er målet så småt i sigte...kun 22 og the final - 23 - mangler!

torsdag den 5. februar 2009

Kun delvis succes...

Ja, ja man kan jo ikke være heldig hver gang - hvorfor egentlig ikke?
Men skal dette være min kvote af 'uheld' så pyt...
Med de nyligt frigivne kvoter skulle jeg igang med Ting 19 og downloade en lydbog. Alt gik efter planen indtil sidste step - overførsel til mp3. Istedet for overførsel var eneste svar fra Media Player: error - Kasper blev tilkaldt, men error var og blev det nedslående resultat. Så nu må Blekingegadebanden nøjes med at bo på min pc i den næste måned i stedet for på min mp3'er.

tirsdag den 3. februar 2009

Ting 18

Så blev det februar, og nye kvoter blev frigivet! Så er det bare med at komme ind på Netmusik og få gaflet et nummer inden lånerne snupper alle kvoterne. Kom i tanke om et smukt nummer med Sort Sol: Elia Rising, fandt det og vipti vupti nu ligger det på min fine mp3'er. og wau, hvor lydet det godt...meeen vi har pt. bogsalg i Slangerup, og mens jeg var i gang med download og mp3, stod der pludselig en 'låner' i døren med to bøger fra bogsalg hun gerne ville købe...kl. er ca. 11 og vi åbner kl. 13, men det afholder sjældent en ihærdig låner. Men gad vide hvad hun har tænkt om mit såkaldte 'arbejde' - nå, pyt - hun har sikkert ikke hørt om 23 Ting...

fredag den 30. januar 2009

Surt show - ikke flere kvoter...

Så blev der tid til at gå videre med opgaverne, og Ting 18 skal prøves. Jeg har tidligere prøvet Netmusik hjemmefra - og godt for det - for det viser sig at bibliotekets januar-kvote er opbrugt, og at jeg derfor bliver nægtet adgang til at downloade musik! - Nå, hm...ok, så må jeg jo springe Netmusik over og vil i stedet prøve Netlydbog - desværre med samme nedslående resultat, selv om jeg prøvede med vores såkaldte 'frikort'. Svaret, på svensk, var: nixen, bixen ikke flere lån til dig...selv om det altså skulle have været det første forsøg ud i download af lydbog.
Så sådan kan man jo have de bedste intentioner om at følge med opgaverne, men blive bremset af (for små? kvoter...

torsdag den 22. januar 2009

Ting 17 - og min nye mp3-afspiller

Så blev det tid til at tage min nye mp3-afspiller i brug. Igen et område hvor jeg var helt amatør, (bemærk at jeg skriver 'var') men ved hjælp af vejledningen, og download af nyeste Windows Media Player lykkedes det! (på denne pc lå version 9, i stedet for den anbefalede version 11).
Overrasket over hvor god lyd der er i den lille afspiller! Det må udforskes nærmere, og der må lige downloades og rippes lidt mere en anden dag så nogle af yndlingsnumrene kan gemmes på den lille smarte sag.