fredag den 30. januar 2009

Surt show - ikke flere kvoter...

Så blev der tid til at gå videre med opgaverne, og Ting 18 skal prøves. Jeg har tidligere prøvet Netmusik hjemmefra - og godt for det - for det viser sig at bibliotekets januar-kvote er opbrugt, og at jeg derfor bliver nægtet adgang til at downloade musik! - Nå, hm...ok, så må jeg jo springe Netmusik over og vil i stedet prøve Netlydbog - desværre med samme nedslående resultat, selv om jeg prøvede med vores såkaldte 'frikort'. Svaret, på svensk, var: nixen, bixen ikke flere lån til dig...selv om det altså skulle have været det første forsøg ud i download af lydbog.
Så sådan kan man jo have de bedste intentioner om at følge med opgaverne, men blive bremset af (for små? kvoter...

torsdag den 22. januar 2009

Ting 17 - og min nye mp3-afspiller

Så blev det tid til at tage min nye mp3-afspiller i brug. Igen et område hvor jeg var helt amatør, (bemærk at jeg skriver 'var') men ved hjælp af vejledningen, og download af nyeste Windows Media Player lykkedes det! (på denne pc lå version 9, i stedet for den anbefalede version 11).
Overrasket over hvor god lyd der er i den lille afspiller! Det må udforskes nærmere, og der må lige downloades og rippes lidt mere en anden dag så nogle af yndlingsnumrene kan gemmes på den lille smarte sag.

onsdag den 14. januar 2009

Youtube

Efter succeen med iTube er det blevet tid til Youtube. Det er ganske enkelt, men jeg går nemt lidt 'død' når der er så mange og ubegrænsede søgemuligheder! Så valgtet faldt på noget med katte...

Video Podcast

Så er ting 15 klaret, iTunes er installeret og tv2 nyhederne fra kl. ca. 6 i morges skimmet...
iTunes drillede, Kasper måtte tilkaldes - og kunne jo så fortælle en brødebetynget mig, at der faktisk var hjælp at hente i mandagens gmail - hmmm - måske man skulle læse sine mails ordentligt, og ikke bare skimme...

fredag den 9. januar 2009

Facebook

Jeg har længe følt, at jeg var den (næsten) eneste i "verden" der ikke var på Facebook, men på trods af adskillige opfordringer er jeg altså først tilmeldt nu - der var li'som ikke rigtig nogen vej udenom. Meeen jeg må indrømme at jeg da allerede har været inde og søge, og sendt lidt invitationer ud i verden, så nu må vi se og jeg når materialevalget...man har vel pligt til at løse opgaverne...ej..allerede svar fra niecen der studerer i Holland - hvor hyggeligt!

onsdag den 7. januar 2009

Yes!
- så er ting 12 + 13 klaret, og dermed er "efterslæbet" fra 2008 nået. Havde ikke lige så mange billeder liggende, men fandt et barn på Google med stor røde øjne, som pist forsvandt - altså ikke barnet, men de røde øjne - ved trylleri i Picasa.
Bloggen er nu også beriget med et lille diasshow, der er tænkt som billeder fra Roskilde Fjord, men der skal nu nok et skarpt øje til at konstatere om det passer, eller det bare er smukke billeder fra en fjord.